Kære alle DOT medlemmer,

Bestyrelsen håber, at alle er kommet godt ind i det nye år og klar til et spændende 2025.

DOT Årsmøde er lige rundt om hjørnet og vi ser frem til spændende foredrag og workshops med kompetente undervisere fra ind-og udland. Årets emne er Femur Fractures and Complications og ligesom sidste år, vil årsmødet blive afholdt på Hotel Vejlefjord. Årsmødet afholdes fra fredag d. 28. marts kl. 8:30 til lørdag d. 29. marts kl. 12:45. Tilmeld dig allerede nu! Sidste tilmelding er d. 27. februar, men husk at der er begrænsede antal pladser, så det er med at skynde sig. Som altid er årsmødet både for de yngre og erfarne kirurger, og vi håber at se jer alle til både de faglige workshops såvel som de sociale arrangementer.

Vel mødt.

På vegne af DOT bestyrelsen Rasmus Elsøe
Formand